Arne Larsen

Jumbosangen

Jumbosangen

 

Mel.: Sov sødt lille Jumbo.

 

Det siges blandt hvide at Afrika

befolkes af vilde og sorte.

Vi lover dem frejdigt, hvor vi kommer fra

er nøglen til livslykkens porte!

 - Vær vågen Muzungo, din tro er stor,

forstand er din sikkerheds værge.

Men her hvor det mystiske endnu bor

kan stadig flyttes med bjerge.

 

Ved fuldmånens lys viskes stjerner ud

med skygger der krybe og snige.

Mens dyrenes stemmer de bringer bud

fra junglefolkenes rige.

 - Vær vågen Muzungo, det flammer hedt

og lejrildens røde facetter

gi’r natten et lys du ej før har set

med fantasi silhuetter

 

Det briste og brage for Jumbos vægt

der sætter sit blytunge stempel,

brød gennem tiderne vej for sin slægt,

usårlig som Gud i sit tempel.

 - Vær vågen Muzungo, vælg blot din sti

mod solgyldne dragende tinde.

Men først bør du kæmpe og gøre dig fri,

som Jumbo til livet dig binde.

 

Oh, lær mig at lytte til sjælerøst                          

Og bøje mig ydmygt for livet.

Lær mig at føle en svulmen i bryst

hvis vinden blot visker i sivet.

 - Vær vågen Muzungo, træd varsomt her

hvor Afrikas ældgamle stemme

dig føles nok fremmed, brutal og sær.

 - I dette land har den hjemme!