Eftertanke - Efterskrift

Måske er dette ikke helt den rapport, der forventedes.  Rapport betyder jo ganske enkelt meddelelse.  Dette er naturligvis også en meddelelse, måske bare en af de mindre almindelige, fordi den, når jeg selv skal sige det, en gang imellem nærmer sig noget, som nogen måske ville kalde et essay.  Den holder sig jo ikke bare til at meddele.  Men indflette også mine egne subjektive betragtninger omkring det den meddeler.  Nogen ville måske mene at en rapport bør være objektiv.  Men hvor det drejer sig om menneskelige forhold, findes der, efter min mening, intet objektivt.  Og det er så det, jeg har tilladt mig at tage konsekvensen af.

For bare 10-15 år siden ville en sådan rapport næppe være blevet taget særlig alvorligt.  For det var den gang, da man mente, at udvikling først og fremmest var et spørgsmål om teknik og viden.  Nu ved vi, at dette ikke er tilfældet, at der skal noget mere til. - Man kan altid trække et æsel til vands, men aldrig tvinge det til at drikke.  Og det er ikke kun æsler, der kan te sig på den vis, hvis de føler sig ”marginaliserede”.

Både Linda og jeg selv, har været meget meget glade for den vigtige opgave, vi opnåede den ære at få overdraget i Uganda.  Og vi var ikke mindst glade for, at opgaven blev os overdraget af folk der kommer fra kredse i Danmark, som til daglig har mennesker inde på livet, der ikke kun har brug for en håndsrækning og et skulderklap, men som også har hårdt brug for, på både ondt og godt, at lære den verden at kende, som det nu en gang er nødvendigt for os alle at kunne orientere os i. - For det er jo ikke kun i Uganda der er mennesker, som er på Herrens Mark, fordi et eller andet er kørt af sporet.

Egentlig ikke så underligt.  For som verden skrumper ind, og vi alle sammen kommer nærmere på hverandre, så vil vi jo også i stigende grad få de samme problemstillinger at brydes med.  Som jeg ser det, er der to markante, modsatrettede retninger, der gør sig gældende i det man, med et moderne udtryk, kunne kalde ”Den Globale Landsby”.  Den ene retning kræver harmonisering og teknologisering til glæde for de få indviede, for markedskræfternes frie spil og for forbrugskulturens fortsatte fremdrift, og som har den udfarende kraft placeret i toppen af pyramiden, hvorfra der udstråler nedadrettede impulser og initiativer.  Den anden retning kræver individuel frihed for at gøre plads til vor helt basale menneskelige os alle medfødte virketrang, der bedst kommer til sin ret i mindre cirkler, hvor også det almindelige menneske har mulighed for at folde sig ud. - Altså med den udfarende kraft i bunden af pyramiden, og med opadrettede initiativer og impulser.  I spændingsfeltet mellem disse to poler, skal vor indsats gøres.  For at være med til at mindske de ulykker, der hver dag oprulles for øjnene af os, imens sammenstødene sker. - Og set fra den vinkel, er der overhovedet ingen forskel på Uganda og Danmark.

Jeg skrev hjem fra Uganda og vedgik, at det jeg havde skrevet ikke kunne kaldes en rapport, fordi jeg følte, at det hele var alt for tæt på, og derfor blev for subjektivt.  Derfor gav jeg mig tid til at tænke og overveje.  Og besluttede derfor efterfølgende at dele rapporten op to separate hovedafsnit.  Men må dog alligevel indrømme, at det hele stadig er flettet tæt sammen. – Altså, at skodderne som jeg satte alligevel ikke kunne holde.

Men sådan er vel ret beset også virkeligheden.  Den kan vi jo heller ikke skille ad, hvis vi da ellers vil bestræbe os på at få den til at fungere. - Heller ikke de klogeste eksperter, - særligt ikke hvis de samtidig er enøjede, vil kunne få noget til at virke, som de først har pillet fra hverandre.  Piet Hein har formuleret det så rammende på engelsk: Experts have their expert fun / ex cathedra telling one / just how nothing can be done.  Eksperter har deres glæder ved, fra deres pidestaler, bare at fortælle een hvordan intet kan gøres. (Frit oversat) - Nå, ikke et ondt ord om eksperter her.  Lad os hellere trøstig tage hinanden i hænderne, og sætte vor lid til, at det vi har sat os for at gøre i dag, må bringe os bare en lille smule nærmere til en form for harmoni med de krav som tilværelsen stiller til os, end vi var i går.