Richsbillederne

Lige fra min allertidligste barndom, må jeg have haft udlængsel i blodet. Jeg har ved tidligere lejlighed nævnt, at geografi var det eneste, der rigtig for alvor interesserede mig i min skoletid. Men også det at vi, det var vist især min 1½ år yngre bror Helge og mig, i vores barndom samlede på Richsbilleder. - Kaffebønner regnedes den gang som en dyr luksus, derfor blev der fremstillet nogle forskellige kaffetilsætninger, beregnet til at drøje på de rigtige bønner, og disse tilsætninger kunne man bruge lidt eller meget af, eftersom hvor meget man nu var indstillet på at spare. Og hjemme hos os brugte vi altid en tilsætning der hed Richs. Richs var et firma, der, igennem rigtig mange år, som et led i markedsføringen, lancerede særlige billedserier, med et billede i hver 250grams pakke. – Det, igennem reklame at appellere til børnene, for at få de voksne til at købe ganske bestemte dagligvarer var allerede den gang et kendt reklametrick. Og jeg er da heller ikke i tvivl om at mine forældre, selv om de ellers ikke i ret mange sager rådførte sig med deres børn, netop holdt sig til Richs fordi vi ellers ville protestere vildt og voldsomt.

Den første serie jeg husker hed ”Fra Mark og Skov” og bestod af dyrebilleder fra den danske natur. Den næste serie hed ”Ud i vort skønne Land” og bestod af seværdigheder, hentet fra forskellige steder og egne af Danmark. Og det var den serie, der for alvor vakte vor interesse. Den 3. serie hed ”På rejse med Richs”, (billedet til venstre viser albummets logo, og billedet til højre viser nogle indsatte billeder af europæiske seværdigheder). - Og så endelig den sidste serie, der rejste vor interesse til hidtil usete højder, som benævntes ”Jorden rundt med Richs”. Det var tit så spændende, hvilket billede der var i pakken, så vi simpelt hen rev det ud af pakken, så snart den var kommet indenfor døren, ganske uanset hvornår tilsætningen ellers skulle bruges. Jeg husker tydeligt en gang, brugsmanden, på sin ugentlige varetur, hvor der iblandt de bestilte varer kom med varer også var en pakke Richs, hvilket resulterede i at Helge og jeg kom rigtig op og slås for at komme til at rive billedet ud, og dermed være den første til at se hvilket billede det var. Striden resulterede i at brugsmanden resolut tog pakken ud af hænderne på os og rakte den over til mor.

Der var 210 billeder i hver serie, som alle skulle sættes ind på deres bestemte plads i et album. Nu kunne det let ske, at vi fik flere eksemplarer af samme billede. Derfor kunne man sende sine dubletter ind til hovedkontoret, og få dem byttet til billeder som vi, eventuelt, var kommet til at mangle. - Og der er da heller ikke, for mig, nogen tvivl om, at disse billedserier gjorde deres til at anspore min udlængsel langt op i ungdomsårene. Og det på trods af, at det i en hel del af disse år simpelt hen ikke var muligt at komme uden for Danmarks grænser. - Sammen med rejseberetninger fra eksotiske lande, vakte disse billedserier en nærmest lidenskabelig interesse, og skabte, i os, en uimodståelig længsel efter også selv at komme ud og opleve verden. Ja, en gang imellem gik jeg, lykkelig opslugt af mine vågne drømme om fjerne himmelstrøgs forjættelser, i seng med mit slidte skoleatlas, og faldt i søvn i det, eller på det – da var jeg langt, langt væk, over høje bjerge og dybe dale længe før søvnen til sidst magtede at få bugt med min eventyrlyst.

Men det var ikke den eneste reklame, der i min barndom kunne fange min fantasi. OTA fra Nakskov, som jo stadig er kendt for at markedsføre havregryn og andre morgenmadsprodukter – om end ikke mere fra Nakskov, solgte også den gang havregryn. Og i hver pakke var der indlagt en kupon, som man, når man havde samlet et bestemt antal kuponer kunne indsende og få tilsendt en lille bog med forskellige historisk autentiske beretninger fra f.eks. det gamle Rom. Så vidt jeg husker, var de også her delt op i forskellige serier. Jeg havde været så heldig at få fingre i nogle få af disse bøger fra andre, der åbenbart ikke interesserede sig for dem, og jeg blev vildt optaget. Men her stødte jeg på massiv modstand, når det gjaldt at købe OTA’s havregryn, der kun fandtes i pakker. Det var nemlig meget billigere at holde sig til brugsens havregryn i løs vægt, hvilket vil sige de havregryn, som Brugsen fik leveret i hele sække og derefter selv vejede ud til kunderne. For mine forældre var, af særdeles gode grunde, meget bevidste om hvad de daglige fornødenheder kostede!