Om politik i datid og nutid

Man kan sige – eller måske rigtigere – det er blevet sagt, at den politiske debat i dagens Danmark har mere med teater end med politik at gøre. Og da det som bekendt kun er skuespillere der forstår sig på at spille teater, melder den almindelige vælger sig ud, og koncentrerer sig om noget hun / han har forstand på, så som f.eks. fodbold, nye biler, sidste mode eller samtalekøkkener. Og dermed får han / hun den fred i sindet, som til dagligt bestræbes. Mens politikerne til gengæld får de frie hænder til deres manipulationer, som de ønsker sig – et begreb der også går under betegnelsen ”Politisk Håndværk”, hvilket vælgeren så reagerer på ved at opfylde sin borgerpligt og stemme på valgdagen, ikke så meget ud fra pligt og politiske ståsteder som ud fra vane og øjeblikkelige tilskyndelser. - Politik er alligevel så indviklet, og det er meget enklere at ride til torvs på egne kæpheste, jævnfør den legendariske komiker Jacob Hovgaard, der for en del år siden vandt en plads i det Danske Folketing ved at kræve medvind på cykelstierne.

Som jeg husker det, så var, i min barndom, adkomst til at diskutere politik hvermandseje. Og det var kun ved ganske særlige lejligheder, mand og mand imellem, upassende at tage politiske emner op til diskussion. Jeg erindrer mig fra en gang i min tidlige barndom, at en venstremand fra nabolaget, en tilfældig aften, kom i et eller andet ærinde. Han traf Far i udhuset, og de skiftede hurtigt over til politiske drøftelser. Det var for venstremanden, en gårdejer, særdeles vigtigt at overbevise far om sit eget standpunkts valør i forhold fars gode gammeldags radikale husmandsoptik. Efter en times tid eller så, kom Mor ud til dem og spurgte, om de dog ikke ville komme indenfor i varmen, men det syntes gårdmanden fra nabolaget ikke var en god ide, for han havde ikke ret megen tid og skulle skynde sig hjem igen. Men det viste sig, at inden enden tog, da klokken var blevet et stykke hen ad de små timer, og den næste morgen havde meldt sig med uopsættelige gøremål, brød de endelig op, om de så havde fået emnet uddebatteret skal jeg ikke kunne sige - eller måske havde de bare kørt hinanden trætte? Om dette udhus var det bedst egnede sted til udveksling af politiske kæpheste vides ikke, men et eksempel på den tids sande demokratiske sindelag med folkelig deltagelse var det i hvert fald.

Disse to menige debattører, ganske almindelige mennesker, som de var, var dybt og lidenskabeligt optaget af deres samfunds problemer og muligheder. Og de tog dem på sig begge to ud fra de standpunkter, som de nu engang hver for sig havde og forfægtede dem ihærdigt. - Jeg tror ikke, der i vor tid, er ret mange lejligheder hvor mennesker kommer sammen, lige bortset fra, hvad jeg vil kalde ”politiske menigheder”, hvor rygklapperi er mere almindeligt end seriøs debat, og hvor det ligefrem anses for upassende, hvis nogle af deltagerne lufter divergerende opfattelser, der bare er egnede til at ødelægge den gode stemning. Jeg var selv for mange år siden medlem af en politisk vælgerforening, men følte mig ærligt talt ikke hjemme, fordi jeg ikke følte mig fri til at tale ud ”fra leveren”, som man siger, uden at risikere en opfordring til nøje at overveje, om det nu også var det rigtige møde, jeg var kommet til? Det er lige før man kan sige, at politik, i hvert fald i sin klassiske betydning, er tabu, imens bifald til den på tungebåndet bedst skårne er normen.

drejer sig om et politisk møde med en eller anden ”kanon” som trækplaster eller tovholder. Og, selvom der ikke direkte skiltes med det, så kommer de fleste af de få, der overhovedet viser sig ved en sådan lejlighed, mere for at bifalde vedkommende politiker end for at polemisere eller sætte spørgsmål. – Måske fordi det, ligesom ligger i luften, at noget sådant er at betragte som kværulanteri, der kun er egnet til at ødelægge den gode stemning.  - Det er da også det, der efter min opfattelse, er årsagen til at politiske vælgerforeninger i disse år sygner hen, de har tabt tidligere tiders appel til medlemmerne, netop fordi dem der måtte sidde inde med markante synspunkter, som kunne have pustet liv i dem, ved, at de er uønskede, fordi de af de ”rettroende” bare vil blive betragtet som hunde i et spil kegler. – Og det gør det mere bekvemt helt at holde sig væk.