Ægget der ”fødte” en smuk pige

Lyt nu godt efter! - En mand forlod sin hytte for at gå en tur ud på denne dejligt befriende slette, der var så nær ved, og som altid kun havde haft godt i vente til ham. Pludselig fik han øje på en struds der lå og sov. Han skræmte den væk og så, at den havde ligget på et æg. Han tog ægget og svøbte det ind i et stykke klæde, som han havde med sig, og tog det med sig hjem. Der lagde han det i en tom lerkrukke og hældte noget olie ned over det. I løbet af tre dage havde ægget suget al olien til sig, hvorefter han supplerede op med ny frisk olie. Igen sugede ægget al olien til sig i løbet af tre dage, og igen supplerede han op. Ægget begyndte nu at blive større og større, og på den niende dag brast ægget, og en vidunderlig babypige kom ud af det. Hun var så skøn at se på, som hun lå der nede på bunden af lerkrukken. Manden blev glad og hældte mere olie ned til babyen. Idet han dog denne gang dækkede krukken let til. Tre dage senere, da han løftede klædet, som han havde dækket den med, så han, at olien igen var væk. Og herefter supplerede han op med ny olie lige indtil den dag,  hvor han var løbet fuldstændig tør. Så slagtede han en vædder, smeltede al olien af den og satte den til side med samme formål for øje.

En dag blev han klar over at pigen voksede meget hurtigt og var blevet for stor til at være i krukken, derfor fik han hende nu anbragt i en større krukke, og supplerede igen op med olie.  Men da han seks dage senere ville se efter hvor meget hun nu var vokset siden sidst, så han, at  hun var begyndt at arbejdede hårdt på at komme ud af krukken. Så hjalp han hende og lagde hende på lergulvet. Der rejste hun sig fra og satte sig ved siden af husets bålplads. - Da først så han rigtigt, hvor yndig og bedårende hun i virkeligheden var. Han blev helt usigelig lykkelig. Og hun blev hos ham som en højt elsket datter.

Mange, mange lysende fuldmåner skred over himlen og oplyste landsbyen og sletten omkring den. - Alt imens han kom til at elske denne pige stadig højere og højere. - Også fordi alle der så hende blev slået af beundring for hendes sjældne skønhed. - Snart blev det også den tid, hvor det måtte komme på tale, at hun skulle omskæres, fordi hun jo nu var blevet en stor pige. Og da dagen oprandt for det, tog han hende væk hjemmefra, så hun kunne blive omskåret sammen med alle de andre jævnaldrende piger i landsbyen.

Men imidlertid havde denne mand også en hustru. Og hun var efterhånden blevet voldsomt jaloux og meget vred, over at hendes husbond satte denne fremmede pige højere end hende selv: ”Hvad er det med dette dyr fra sletten, som nu helt har skubbet mig til side. - Og som bliver elsket højere end mig”? - Tænkte hun ved sig selv. Hun havde sandelig ikke i sinde, på nogen måde, at være hverken flink eller venlig imod hende! - Men foreløbig var hun da Gud ske lov væk hjemmefra, imens hun var sammen med de andre unge piger. - Den kloge kone, hvis bestilling det var at omskære pigerne, havde også fået overdraget den opgave der var, efter omskærelsen at belære dem om hvordan modne kvinder havde at opføre sig, og i det hele taget leve deres liv.  Og det var en undervisning der skulle foregå igennem hele den periode, hvor de jo alligevel, ifølge deres ældgamle tradition, skulle opholde sig fuldstændig afsondrede fra alle andre mennesker.

Først efter at alt dette var kommet til en ende, kom pigen igen hjem. Og hendes far (for nu kaldte hun manden for sin far) blev meget glad for igen at se hende. Derfor pålagde han strengt sin hustru aldrig at forlange denne, hans Elskede Datter, til at hente vand ved floden. Og det gjorde han helt klart ved at sige til hende: ”Når den grød du tilbereder viser sig at være for tyk, og du derfor behøver noget mere vand, så må du selv hente det”!

Og herefter kom så tilværelsen til at forme sig for mandens hustru, på en måde, så hun til sidst blev ganske desperat af slid og slæb, alt imens det ikke var tilladt den smukke pige at røre så meget som en finger for nyttige formål. - Ja, hun var godt nok speciel! - Og så en dag, hvor manden var på jagt, imens hustruen var travlt optaget af at male majs til mel med den tunge morter, fordi der skulle koges grød og brygges øl til lang tids forbrug, dristede hun sig til at sige til ”skønheden”: Mwari Umwe, Elskede Datter, gå ned til floden og hent mig noget vand - for jeg kan se at min grød bliver for tyk. ”Jeg går ikke til nogen flod for at hente vand til dig”, svarede hun. ”Min far sagde til mig, at det skulle jeg aldrig gøre”.

”Din frække tøs, ved du ikke, at du bare er et ækelt strudseæg der er samlet op ved en beskidt vejside” brast det ud af den desperate kone. - Hvad der højest forventeligt gjorde Pigen aldeles rasende, hun rejste sig og nærmest styrtede ud imod sletten. - Lidt efter kom faderen hjem og kaldte på hende, som han altid plejede: Elskede Datter, hvor er du? (Manden kunne nemlig aldrig spise noget før han først havde forvisset sig om, hvor hun var, og at hun havde det godt). Men der kom intet svar fra den Elskede Datter!

”Hvordan og hvorledes - hvor er Elskede Datter”? Spurgte han sin hustru. ”Det ved jeg ikke”, svarede hun. - Da han alligevel fornemmede hvad der var løs, samlede han sine redskaber og styrede hastigt af sted, ud imod sletten. Og han havde ikke løbet særlig længe inden han så hende drive forvirret omkring. Så kaldte han igen: Elskede Datter, Elskede Datter, kom hjem igen!

Far, jeg kan ikke komme tilbage. Din hustru misbruger mig. Hun kaldte mig et ækelt strudseæg, der bare var samlet op å ved en beskidt vejside. Jeg vil nu gå tilbage til der, hvor jeg hører til.

Manden tryglede igen: Elskede Datter, Elskede Datter, kom dog hjem igen! - ”Far, jeg kan ikke komme tilbage, din hustru misbruger mig. Hun kaldte mig et ækelt strudseæg, der bare var samlet op ved en beskidt vejside. Jeg vil gå tilbage til der, hvor jeg hører til. - Og ved en nærliggende flod sprang hun i vandet, og kom op igen som en struds! - Og den løb, og den løb. Lige indtil den genforenede sig med alle de andre strudse. 

Og manden måtte vende hjem alene, både vred og skuffet. – Og der hjemme tævede han hustruen og sendte hende tilbage til der, hvor hun var kommet fra. - Derefter levede han resten af sine dage som en mand, ingen længere ville omgås eller kendes ved.  - Og det var såmænd bare fordi vreden og skuffelsen havde sat sig på ham som en gnavende orm, han ikke kunne gøre sig fri af. - Måske han endda ikke en gang ønskede at gøre sig fri af den?